Den Tyrkisk Ædelgran, der er opkaldt efter den tyske botaniker Joseph Friedrich Nicolaus Bornmüller, er en art, der er endemisk for bjergene i det nordlige Tyrkiet, hvor den blev opdaget i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette bemærkelsesværdige træ fik hurtigt et navn i skovbruget takket være dets modstandsdygtighed over for de barske klimatiske forhold og dets evne til at tilpasse sig bjergjorden. Den Tyrkisk ædelgran blev gradvist indført i skovrejsnings- og bevaringsprojekter og er ikke kun værdsat for sit lette, fine træ, der er ideelt til byggeri og snedkerarbejde, men også for sin økologiske rolle i stabiliseringen af skovøkosystemer.
På grund af sin vækst og lange levetid kan den Tyrkisk Ædelgran bruges i skovforvaltningen til at stabilisere økosystemer, opretholde balancen mellem forskellige træarter og sikre en blandet, mangfoldig og bæredygtig skov.
Desuden gør dens evne til at trives på dårlig jord og i vanskelige klimaer den til et attraktivt valg til genplantning eller styrkelse af skovenes modstandskraft.
Tyrkisk Ædelgran er relativt modstandsdygtig over for nogle af de sygdomme og parasitter, der kan ramme andre nåletræsarter. Det gør den til et robust valg til genplantning af skov og til at skabe skove, der er modstandsdygtige over for biologiske forstyrrelser.
Endelig kan den med sit omfattende rodsystem også hjælpe med at forhindre jorderosion.
Den Tyrkisk Ædelgran er endemisk for den bjergrige region i det nordlige Tyrkiet. Den er derfor godt tilpasset forholdene i højderne.
Den kræver en god luftfugtighed og trives i områder med regelmæssig nedbør, herunder sne om vinteren. Den er godt tilpasset områder med høj relativ luftfugtighed, som f.eks. vores skove i Bretagne.
Tyrkisk Ædelgran foretrækker veldrænet, dyb jord. Jorden skal være rig på organisk materiale, godt gennemluftet og let sur til neutral (pH mellem 5,5 og 6,5).
Den foretrækker fuld sol til halvskygge, og dens vækst kan blive bremset under skyggefulde forhold, men den tåler en del halvskygge, især i skovområder, hvor den er beskyttet af andre træer.
Tyrkisk Ædelgran er generelt lyst i farven og varierer fra hvidt til lysegult, nogle gange med et let rosa skær. Det har en fin, ensartet struktur, som giver det et glat udseende, når det bearbejdes eller færdigbehandles.
Selv om det ikke er en af de hårdeste træsorter, har det tilstrækkelig mekanisk styrke til lette konstruktioner. Det er ikke så stærkt som træsorter som Eg eller Bøg, men det er stadig velegnet til mange konstruktions- og snedkeropgaver. Det har en lige åretegning, som gør det let at save, høvle og arbejde med træ i det hele taget.
På den anden side er Tyrkisk ædelgran ikke særlig holdbart udendørs uden behandling, da det er modtageligt for insekter og svampe. Derfor bruges det ofte indendørs eller med beskyttende behandling, når det udsættes for vind og vejr.
Nåletræer, som Abies bornmuellerian, er stedsegrønne træer, hvilket betyder, at de forbliver grønne hele året rundt. Denne egenskab forbinder dem symbolsk med evighed, kontinuitet i livet og udødelighed. De ses ofte som symboler på lang levetid og bestandighed i kulturelle traditioner.
Af samme grund bruges grantræer ofte i forbindelse med årsafslutninger som symboler på håb for fremtiden.
Vi ønsker at muliggøre, at enhver kan gøre noget til fordel for naturen og hjælpe os med at leve i en mere harmonisk verden. Så hvorfor ikke blive ejer af et træ i en af vores europæiske skov og hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer?
Bemærk, at der forekommer salgsfremmende kommunikation. Læs mere her.
