Hvor meget CO2 absorberer et træ?
Et stort spørgsmål som dette har et stort svar. Så hold tungen lige i munden og lad os udforske det sammen.
Pézarches skoven, Frankrig
Vi snød lidt og giver dig det korte svar først! Svaret er baseret på estimatet, at en kubikmeter træ absorberer lige under ét ton CO2.
Men i virkeligheden absorberer et træ alt mellem 10 og 40 kg CO2 om året afhængigt af en lang række faktorer. Og det er alle de komplekse variabler, der gør det så interessant at udregne, hvor meget CO2 et træ absorberer. Så lad os kigge nærmere på de enkelte faktorer. Bare for sjov!
Vi har udviklet vores egen videnskabelige metode til at beregne vores træers gennemsnitlige CO2-absorption, og metoden er verificeret af Bureau Veritas. Det har vi gjort for at hjælpe dig med at kvantificere dit bidrag til en global kulstofneutralitet, og det uddyber vi lidt mere i vores CO2-manifest. Men nu hvor det er sagt, så lad os komme til sagen!
Træets kemiske sammensætning
Træets kemiske sammensætning varierer ikke synderligt fra træ til træ. (Og hurra for det, endelig en ting der ikke ændrer sig specielt meget i det her store regnestykke!)
Cellulose (C6H10O5)n er hovedkomponenten i træernes cellevægge. Det er en kæde af glukosemolekyler, som træet producerer gennem fotosyntese. Vi vil se nærmere på hvordan det sker om lidt. Cellulose udgør 50-80% af træ.
50% kulstof
42% ilt
6% hydrogen
1% kvælstof
1% mineraler
Det græske ord for
"lys"
Det græske ord for
"At sætte noget sammen"
Planter absorberer vand og mineraler via deres rødder for at fremstille plantesaft.
Plantesaften bevæger sig gennem træet ud til bladene, som absorberer CO2 og lys.
Bladene bruger klorofyl og solenergi til at omdanne CO2 og vand til glukose.
Ilt frigives og glukosen giver næring til træet gennem plantesaften.
Træet renser luften i takt med det gror
Når et træ vokser med en kubikmeter, så renser træet på imponerende vis næsten en million kubikmeter luft af dets CO2 (forudsat at 0.03-0.04% af luften består af CO2).1 Det er blot endnu en grund til at træer er fantastiske!
Tør masse: 50% af træet består af tør masse
Kulstof: 47,5% af den tørre masse består af kulstof3
Vand: 50% af træet består af vand
(20% af vandet befinder sig i rødderne)
For at gøre det, så lad os bruge et eksempel. Vi forestiller os, at der er et 1.000 kg tungt træ med fugtighed på 100%. Vi ved fra tidligere, at træet består af 500 kg vand og 500 kg tør masse. Og vi ved desuden, at 47,5% af den tørre masse er kulstof. Det svarer til 237,5 kg.
Takket være molarmasse proportioner kan vi fragmentere CO2 og finde ud af, at det tager 3,67 kg CO2 at danne 1 kg kulstof i træet. Det skyldes, at molarmassen for kulstof og ilt ligger på henholdsvis 12 og 16. Når det kombineres som CO2, bliver det 44. Og 44/12 = 3,67.
Så for vores eksempel vil det sige 237,5 kg × 3,67 = 871,63 kg CO2. Jubii! Hvis vi derudover vil vide, hvor meget træet absorberer om året, skal vi kende dets alder. I og med at træet vejer et ton, kan vi skønne os frem til, at det er 30-40 år gammelt. Så denne grenede gigant absorberer i omegnen af 25 kg CO2 årligt.
1.000 kg træ
500 kg tørt træ
237,5 kg kulstof
871,63 kg CO2 absorberes
Unge træer eller gamle træer? Det spørgsmål drøftes stadig blandt forskere. Når træerne er unge, vokser de hurtigere, og de absorberer derfor CO2 hurtigere. De gamle træer har derimod en langt højere massefylde, hvilket betyder, at de kan absorbere mere CO2. (Det belyses bl.a. i dette studie fra 2014.) Hvad angår vores træer, så vil disse træarter give dig mest for pengene, når det kommer til mængden af absorberet CO2 i løbet af deres levetid.
Vores kulstofberegninger er verificeret af det verdenskendte Bureau Veritas. Så når du ejer et træ, kan du spore, hvor meget kulstof træet har opfanget i løbet af dets levetid!
Til syvende og sidst skal de fleste af de fremlagte tal tages med et gran salt og forsigtighed. Tallene er ikke absolutte sandheder, men de angiver et gennemsnitligt interval på 10-40 kg absorberet CO2 pr. træ om året over hele deres liv.
1Vade-mecum du forester, s. 67, 14. udgave, 2016, Société forestière de Franche-Comté et des Provinces de l’Est.
2 Patrick Vallets afhandling har titlen Effekten af forskellige skovbrugsstrategier på skovstandens "kulstofdræn"-funktion. Modellering og simulering efter plotskalaen.
