En post-pionerart, Storfrugtet Røn eller Sorbus domestica, findes hovedsageligt i Europa, det sydvestlige Asien og det nordvestlige Afrika. Storfrugtet Røn voksede oprindeligt i hele Middelhavsområdet og blev spredt til resten af Europa under Romerriget.
Man planter Storfrugtet Røn for at danne et stærkt skovbryn, da træernes tornede grene er afskrækkende for fugle. Fugle kan blive tiltrukket af frugten, men den er for sur for dem. Desuden er Storfrugtet Røn hårdføre træer, der kan vokse under vanskelige forhold, som f.eks. dårlig jord. Ud fra et økologisk synspunkt kan træerne være værdifulde for det lokale dyreliv, idet de giver ly og siddepladser til fugle samt levesteder for mange insekter. Selv om deres frugter er uspiselige for mennesker, kan de være en fødekilde for små pattedyr og fugle.
Storfrugtet Røn har høje lyskrav (selvom det foretrækker let skygge til fuld sol). Det tilpasser sig overalt, forudsat at der er plads nok. Denne hurtigtvoksende art er i stand til at udvikle en stor krone. Storfrugtet Røn tåler godt tørke, selv på kalkholdig jord, men er meget modstandsdygtigt over for fugtig jord.
Storfrugtet Røn kan bruges til mange forskellige formål. Det er et af Frankrigs hårdeste indfødte træsorter. Det har været værdsat i mange år til fremstilling af tønder og sporings- og måleredskaber. Træet bruges også i skovlandbrug til at beskytte vinstokke mod solen takket være det lette løv eller til at fremme udviklingen af trøfler, da hornet frigiver kulstof, når det nedbrydes.
Symbolet for Storfrugtet Røn er i virkeligheden livets træ eller livets giver. I oldtiden var bærrene fra træet gudernes føde. Det er en talisman mod lyn og dermed mod besværgelser. "Heksehånden", der blev brugt til at afdække metaller, var altid lavet af Storfrugtet Røn. En pisk med et håndtag af Storfrugtet Røn blev brugt til at tæmme forheksede dyr. Lam skulle passere gennem en cirkel af Storfrugtet Røn, så snart de blev født, og en pind af Storfrugtet Røn blev plantet midt i græsgange for at beskytte flokke.
