23. jul. 2025

Mellem træerne: Mød teamet, der gør naturen levende igen

Bag EcoTrees naturprojekter står engagerede eksperter: Biodiversitetseksperter og skovfogeder, der bringer liv tilbage til Europas landskaber.

Mellem træerne: Mød teamet, der gør naturen levende igen
Mød vores skov- og biodiversitetsteam med jord under neglene, der bringer vores projekter til live.

Hos EcoTree er skovrejsning og naturgenopretning mere end en dagsorden – det er en livsopgave for dem, der arbejder med det. Bag hvert træ, der slår rødder, og hvert vådområde, der får nyt liv, står mennesker drevet af passion, faglighed og en dyb respekt for naturens rytmer.

Fra Nordjylland til Bretagne samler EcoTrees team både biologer, ingeniører og skovfolk. De spænder bredt i viden og baggrund, men er forenet i én mission: At få Europas økosystemer til at trives igen.

Dette er fortællingen om dem, der arbejder i det stille – men leverer forandringer, der kan mærkes.

Hvad laver EcoTrees skov- og biodiversitetsteam egentlig?

Det er her, det praktiske og det visionære mødes. EcoTrees skov- og biodiversitesteam står bag den konkrete virkeliggørelse af de projekter, der skal fremtidssikre naturen – og samtidig skabe værdi for både klima og lokalsamfund.

Deres arbejde omfatter blandt andet:

  • At opspore og vurdere skovarealer med potentiale for både biodiversitet og bæredygtig drift,
  • At udarbejde forvaltningsplaner, hvor ansvarlig skovdrift går hånd i hånd med naturhensyn,
  • At plante hjemmehørende træarter og sikre naturlig regeneration,
  • At gennemføre biodiversitetstiltag, fx skabe levesteder og beskytte truede arter,
  • At måle CO₂-lagring og økosystemers sundhed ved brug af digitale værktøjer,
  • At samarbejde med lodsejere, forskere og myndigheder for at skalere naturbaserede løsninger på tværs af lande.

Fra den første jordprøve til det sidste redetræ, teamet sikrer, at skovene ikke bare vokser, men blomstrer.

Rødder i landskabet og hjertet i arbejdet

Venstre: Louise udfører en biodiversitetsindeks ved et vådområde i Ploërdut, Frankrig. Højre: Clément Bourel fortæller om Langonnet-skoven ved et skovbesøg for EcoTrees kunder. 

Flere af teamets folk havde naturen tæt på livet længe før, de kom til EcoTree. Den livslange relation til landskabet præger stadig deres tilgang og giver deres arbejde en dybere klang.

Tag for eksempel biodiversitetsekspert, Louise Bouchardy. Opvokset på en vingård i Sydfrankrig, med hænderne i jorden og øje for landskabets rytme. Hendes faglige rejse gik via flodbredder i Skotland og marine forskningsstationer ved Middelhavet – og har nu ført hende til arbejdet med biodiversitet i EcoTrees skove. Her skaber hun levende levesteder: vandhuller, dødt ved, redekasser. Ét habitat ad gangen bringer hun balancen tilbage.

Clément Bourel, skovforvalter i Frankrig, blev formet af skovene i Dordogne som barn. I dag forener han ansvarlig træproduktion med omsorg for skovens økologiske rigdom, et samspil, hvor både økonomi og økosystem vinder.

Hvor data møder mudder under støvlerne

Venstre: Arnaud De Grave i Le Syndicat-skoven. Højre: Julia indsamler data om guldsmede til en biodiversitetsindeks i Luthenay-skoven i Frankrig. 

I EcoTrees verden går teknologi og naturpleje hånd i hånd. Det kræver folk, der både kan læse satellitdata og skovbund.

Arnaud De Grave er en af dem. Uddannet maskiningeniør og fotograf, med solid skovbrugsfaglighed og et skarpt blik for landskabet. Han står både for at udvikle EcoTrees digitale overvågningsværktøjer og for at forvalte skovarealer i det østlige Frankrig. Den dobbelte forståelse gør ham i stand til at omsætte skovens liv til målbare resultater, og til handling.

I Tyskland arbejder Julia Fuchs i samme krydsfelt. Med en dobbelt baggrund i projektledelse og naturforvaltning udvikler hun projekter, der både har fagligt fodfæste og strategisk tyngde. Hun forstår at kombinere økologisk indsigt med forretningsforståelse og skaber løsninger, hvor natur og mennesker kan sameksistere.

Strategi med rødder og udsyn

Venstre: Pierre-François velkommer 50 kunder til skovbesøg i Pézarches-skoven i Frankrig. Højre: Vianney i vores Luthenay-skov i Frankrig. 

Naturgenopretning kræver mere end gode intentioner. Det kræver langsigtet tænkning, forankret i faglighed og med blik for både klimaregnskab og lokal forankring.

EcoTrees skovdirektør,Vianney Renard, står i spidsen for at udvide og forvalte skovporteføljen på tværs af Europa. Han har baggrund i landbrug og ejendomsudvikling og en stærk fornemmelse for, hvad der gør et skovprojekt både realistisk og meningsfuldt.

Ved hans side står Pierre-François Dumont Saint Priest, medstifter og produktdirektør. Med baggrund i forretningsstrategi og bæredygtig udvikling fungerer han som bindeled mellem virksomhedens ambitioner og naturens langsomme rytme.

Nærvær i naturen også når det regner

Venstre: Gauthier hjælper Louise med at indsamle data til en biodiversitetsindeks i Ploërdut-skoven i Frankrig. Højre: Vianney guider kunder gennem skoven i Launay Guen. 

De fleste af os forbinder måske skovbrug med stilhed og trætoppe. Men bag kulisserne er det hårdt og vedholdende arbejde, ofte i al slags vejr og på vanskeligt terræn.

Gauthier de Lachaise, projektleder i Danmark og Frankrig, skiftede revisorkontoret ud med motorsav og naturpleje. Hans rejse har bragt ham fra Congos regnskove til Danmarks skovlandskab – og i dag sikrer han, at EcoTrees projekter implementeres med samme faglighed og omtanke på tværs af grænser.

Vianney de La Brosse, medstifter og skovekspert, har over 15 års erfaring og en særlig evne til at designe skove, hvor biodiversitet og produktivitet går hånd i hånd. Hans tilgang er holistisk: fra vådområder til blomsterhække; han ser skoven som et levende system, der kræver forståelse, ikke blot forvaltning. 

Stille kræfter med stor rækkevidde

Det meste af arbejdet i EcoTree foregår væk fra offentlighedens opmærksomhed i skovbunden, på laboratorier eller bag regneark. Men effekten mærkes i landskabet, i klimaet og i fællesskaberne.

Hver gang en fugl finder rede, et vådområde genopstår, eller et CO₂-ton lagres, står der et menneske bag med viden, vilje og naturforståelse. De arbejder i stilhed, men de skaber forandringer, der varer.

Det er dem, der former fremtidens skove. Og med dem: en grønnere, rigere og mere balanceret fremtid.

Læs videre! 

Få 5% rabat på din første order

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5% rabat på din første order. Du vil modtage grønne historier, fantastiske tilbud og meget mere hver måned.
Læs mere Læs mindre
Tilmeld dig

Pak kurven, det er tid til skovtur

BlogMellem træerne: Mød teamet, der gør naturen levende igen23. jul. 2025
BlogFra grusgrav til grøn skov: Sådan forvandler vi den gamle grusgrav til et levende økosystem18. jun. 2025
BlogHvad vil det sige at være træejer?6. jun. 2025

Vores udvalg af træer

Vi ønsker at muliggøre, at enhver kan gøre noget til fordel for naturen og hjælpe os med at leve i en mere harmonisk verden. Så hvorfor ikke blive ejer af et træ i en af vores europæiske skov og hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer?

flag
Kun 2 tilbage!
Spidsløn 18 €
Alder: 0 til 2 år
Orø-Margrete-skoven
Sjælland, Danmark
Douglasgran 18,75 €
Alder: 0 til 2 år
Den Gamle Grus-skov i Nysum
Nordjylland, Danmark
Bøg 18,75 €
Alder: 0 til 2 år
Orø-Margrete-skoven 2
Sjælland, Danmark

Bemærk, at der forekommer salgsfremmende kommunikation. Læs mere her.

Se vores træer