Hvad er drivhusgasser og hvordan påvirker de klimaet?

Drivhusgasser i atmosfæren

Drivhusgasser befinder sig naturligt i vores planets atmosfære. Visse af gasserne opstår naturligt, mens andre er kommet til som en konsekvens af menneskelig aktivitet. I en begrænset mængde er gasserne ikke et problem; de udgør ikke en trussel ved bare at eksistere. Faktisk hjælper de med at regulere planetens temperatur. Problemet opstår, når udslippet i atmosfæren bliver for stor. Det er her, vi begynder at se klimaforandringer.

Freon (også kendt som chlorfluorcarboner eller CFC-gas) er det mest kendte eksempel på en gas, som er kommet til på grund af mennesker. Det er en gas, som påvirker ozonlaget negativt, og som fører til klimaforandringer og øget UV-strålning fra solen. Efter man har opdaget disse konsekvenser er der blevet gjort store indsatser for at mindske freonudslip. 

Beregn dit CO2-aftryk

Hvilke drivhusgasser findes der?

De fem mest udbredte drivhusgasser i jordens atmosfære er:

• Vanddamp
• Kuldioxid
• Dinitrogenoxid (lattergas)
• Metan
• Ozon

Vanddamp (H2O)

Vanddamp er den mest almindelige drivhusgas i jordens atmosfære. Menneskers aktivitet fører ikke til et større udslip af vanddampe, men når det bliver varmere, påvirkes dampene indirekte. Større mængder af for eksempel kuldioxid og metan fører til gengæld til flere vanddampe i atmosfæren, og dermed øget drivhuseffekt.

Kuldioxid (CO2)

Kuldioxid, eller CO2, er den drivhusgas, vi taler allermest om. Det er fordi CO2-udslip er en af de ledende årsager til klimaforandringer. Gassen er farveløs og lugtfri og er en kemisk kombination af grundstofferne kul/carbon (C) og ilt (O). Mængden af kuldioxid i luften varierer alt efter, hvor man måler; storbyer og andre trafik- og industritætte områder kan have mangedoblede niveauer i forhold til for eksempel en skov. Den største årsag til dannelsen af kuldioxid er forbrænding af kulholdige brændstoffer, som for eksempel olie.

Dinitrogenoxid (lattergas, N2O)

Dinitrogendioxid, som til dagligt oftest kaldes lattergas, er en drivhusgas, som har meget større (cirka 300 gange) påvirkning per ton end kuldioxid. Heldigvis er udslippet langt lavere, men det er stadig vigtigt at tage hensyn til denne gas. Derfor bliver nitrogenoxider (kvælstofilter, den type gasart, som lattergas er) ofte regnet med i emissionsestimater, såsom CO2-aftryk. Nitrogenoxider er også med til at fortynde ozonlaget.

Landbrug er den menneskelige aktivitet, som fører til det allerstørste udslip af nitrogenoxider. Mange andre industrier er også bidragende til udslippet.

Metan (CH4)

Metan (CH4) er en anden drivhusgas, som bidrager til stigende temperaturer på planeten. Mængden af metan i atmosfæren er fordoblet i de sidste 100 år. Hvis vi ser bort fra vanddampe står metan for 20% af drivhuseffekten - altså næstmest efter kuldioxid/CO2. Gassen dannes, når organisk materiale bliver nedbrudt i iltfattige miljøer, og her er landbruget en af de største syndere. Årsagen er, at køer har mikroorganismer i maverne, som producerer metan, når de nedbryder mad.

Metan har en kortere nedbrydningstid end kuldioxid (cirka 10 år), men en meget mere kraftig effekt på klimaet. Et ton metan varmer rundt regnet 100 gange mere end et ton kuldioxid. 

Ozon (O3)

Ozon er en gas, som dannes naturligt i jordens atmosfære. Det ozon, som findes højere oppe i atmosfæren (ozonlaget), fungerer som en barriere mod solens UV-stråler. Når denne barriere bliver svækket, fører det til højere niveauer af skadelig UV-stråling og klimaforandringer. Desuden kan høje niveauer af ozon i den lavere del af atmosfæren føre til skader hos mennesker, dyr og planter.

Udslip af drivhusgasser

Drivhusgasser er en global udfordring, som ikke tager hensyn til landegrænser eller verdensdele. De befinder sig i atmosfæren i hundredevis eller tusindvis af år, og spreder sig i hele planetens atmosfære. For at komme problemet til livs er vi nødt til at handle konkret og bredt.

Men hvad leder til mest udslip? Nogle af de største kilder til udslip af drivhusgasser er:

• El- og varmeproduktion
• Industri
• Landbrug
• (Ikke-bæredygtigt) skovbrug
• Transport

El- og varmeproduktion

Ifølge Energistyrelsen kommer op mod 37% af verdens drivhusgasser fra produktion af el og varme. Dit valg af energikilde kan have stor betydning for klimaet. Det handler for eksempel om at vælge vedvarende energikilder i stedet for fossile alternativer.

Industri

Industriområdet er en af de største udslipskilder, og det er især plast-, glas-, og betonindustrien, som udleder den største mængde drivhusgasser. Samlet set er udledningen dog faldet siden 1990, men der er stadig meget, der kan gøres for at mindske tallene yderligere.

Landbrug

I 2017 stod landbrugssektoren for 22,4% af danske drivhusgasemissioner. Landbruget udslipper mest metan og lattergas. Ved at spise mindre kød vil vi kunne sænke udslippet i fremtiden.

(Ikke-bæredygtigt) skovbrug

Skoven er et af jordens største kulstoflagre. Når skove forsvinder og vi mister træer, påvirker det klimaet negativt. Derfor er det vigtigt, at vi omstiller til bæredygtigt skovbrug; noget, som vi snakker mere og mere om i miljødebatter rundt omkring i verden. Foruden den positive effekt på klimaet og den biologiske mangfoldighed (biodiversitet), kan bæredygtigt skovbrug give os genanvendelige og vedvarende råmateriale, som kan erstatte for eksempel stål og beton.

Transport

Transportsektoren er stadig meget afhængig af fossile brændstoffer, og den største del af transportemissioner kommer fra personbiler og tunge køretøjer på vejene. Her er der brug for mere miljøvenlige brændstoftyper og køretøjer, samt færre unødvendige transporter.

Hvordan påvirker drivhusgasser klimaet?

Store mængder drivhusgasser i atmosfæren betyder, at drivhuseffekten forstærkes. Jordens gennemsnitstemperaturer stiger (global opvarmning) og klimaet ændrer sig. Det har enorme, negative konsekvenser for planeten. Derfor findes der mange tiltag verden over, for eksempel den globale Parisaftale. Emissioner af drivhusgasser er noget, vi er nødt til at reagere på, inden det er for sent. Derfor skal både privatpersoner, virksomheder og regeringer handle.

Indirekte kilder til drivhusgasser

Der er også stoffer, som ikke regnes som drivhusgasser, men som alligevel fører til dannelse af kuldioxid, metan og andre gasser. Nogle eksempler på det er kulilte og kulbrinte. Trafik er den største kilde til den type udslip. Da det i sidste ende fører til flere drivhusgasser i atmosfæren, er det godt at være opmærksom på disse stoffer.

Hvordan kan du måle dine eller din virksomheds udslip?

Udslip af kuldioxid og andre drivhusgasser kan måles ved at udregne dit CO2-aftryk. Har hos EcoTree kan du blandt andet udregne aftrykket fra dine flyrejser og bilrejser. Det er en god måde at få et skøn over, hvordan dine emissioner ser ud, så du kan begynde at arbejde på at reducere dem.

Gør en indsats med EcoTree

Her hos EcoTree kan du gøre en indsats mod klimaforandringer, samtidigt med at du beskytter skoven og hjælper med at bevare biodiversiteten. Det gør du ved at købe træer i vores skove, og sammen med vores andre træ-ejere kan I se naturen blive beskyttet! Du behøver ikke engang at gøre andet end at læne dig tilbage - vi passer på skoven og sikrer os, at træerne og dyrelivet blomstrer.

Læs mere om CO2-absorbering

Lær mere om vores skovbrugsmodel

Vi driver bæredygtigt skovbrug, hvor biodiversitet og økosystemer står i centrum. Vil du vide mere om, hvordan vi gør det? Lær alt om vores unikke model.

Køb træer i skoven

Er du klar til at gøre en indsats? Tag et kig i vores TræShop og find dine favorittræer!