Skovfyr: Vigtighed og anvendelse

Europas største nåletræ, pinus sylvestris, anses for at være det smukkeste af vores fyrretræer.

Skovfyr

Skovfyr(Pinus sylvestris) er hjemmehørende i Mellem- og Nordeuropa, og dens udbredelsesområde strækker sig så langt som til det østlige Sibirien og bjergene i det nordlige Mellemøsten. Den kan findes i højder på op til 1.600 meter i hele Frankrig, undtagen i den sydvestlige del og omkring Middelhavet. Sammen med Aleppo-fyr og maritim fyr dækker den 20% af den franske skov. Den har mange anvendelser, bl.a. inden for medicin.

Hvorfor planter EcoTree skovfyr?

Den er ikke bange for tørke, og derfor er Scots pine en vigtig allieret i tider med global opvarmning. Den er ikke særlig følsom over for ekstrem kulde, hvilket er grunden til, at man kan finde den langt mod nord i Sibirien, hvor den kan tåle temperaturer på -50 °C. Den er ikke krævende og kan godt lide bjerge og sandjord, men den kan tilpasse sig dårlig jord.
Den lever ofte sammen med eg og fyr træ bruges i vid udstrækning til snedker- og tømrerarbejde.

Skovfyr -

Skovfyr -

Skovfyr er en lys art, kendt som en heliophile. Den kan kendes på sin nøgne, slanke stamme, som undtagelsesvis kan blive 40 meter, men oftest 25, og på den knaldrøde bark i toppen af kronen, samt på det smukke, blålige løv. Barken er grå, når den er ung, men bliver gradvist orangebrun med alderen. Mens barken på træets krone bliver tyndere og skaller af i tynde pletter, afslører barken på den nederste del af stammen dybe furer.
De ædelstensformede, snoede nåle er 4 til 8 centimeter lange. De er fleksible, spidse, men ikke stikkende. Fra april sidder de rødlige hunkatte i spidsen af årets kviste, mens de lysegule hankatte er samlet i kompakte masser ved kvistenes basis.
Træet hører til Pinaceae-familien, og der er i dag beskrevet omkring 50 sorter af skovfyr. Forskellene mellem dem afspejler træets genetiske tilpasning til dets miljø og klima, hvilket gør det til en interessant art i et klima i opbrud.
Læs mere Læs mindre
Skovfyr

Skovfyr -

Skovfyr er en hårdfør fyrreart, der trives under vanskelige klimatiske forhold og på dårlig jordbund. Dette enfrøede nåletræ kan modstå både tørke og ekstrem kulde.
Den er en pionerart og kan bruges til at genplante skov på steder, hvor andre træarter ville have meget svært ved at vokse. På grund af sit behov for lys kan skovfyr godt lide solrige steder, let jord, der er lidt sur, men ikke kalkholdig og veldrænet. Den plantes bedst om efteråret eller endda så sent som i april, undtagen i perioder med frost. Dens rodsystem og pælerod gør det muligt for den at trænge dybt ned i jorden.

Træ af skovfyr

Denne harpiksholdige art var engang meget værdsat af skibstømrere på grund af kvaliteten af dens træ. I dag bruges træet i en lang række bygge-, snedker- og papirindustrier.
Dets fleksible, rødgule træ bruges stadig i bygnings- og skibsbygningsindustrien, både udendørs som konstruktionstræ og indendørs til snedkerarbejde og gulvbelægning. Det bruges også til at fremstille papirmasse, krydsfiner, paller og kasser.

Symbol for skovfyr

I visse traditioner er skovfyr et symbol på vitalitet og godt helbred. Den er kendt for sine slimløsende kræfter og er en værdifuld allieret mod træthed. Urtete lavet af nålene eller knopperne (plukkes sidst på vinteren, når de stadig er klæbrige) er en antiseptisk og slimløsende drik, der kan bruges til luftvejssygdomme og hoste.
Den hjælper også med at bekæmpe blærebetændelse og har lignende egenskaber som kortisol, der begrænser betændelse. Det er derfor, den er blevet brugt i form af æterisk olie siden oldtiden til at behandle problemer i luftvejene (bronkitis, bihulebetændelse ...) eller leddene (gigt, arthritis ...).
Endelig er fyrretræets beroligende og forfriskende kraft enestående. Den virker på binyrerne og reducerer stress. Fyrretræs-te anbefales derfor til at forbedre koncentrationen, reducere stress og regenerere kroppen i tilfælde af ekstrem træthed eller depression.