Luciadag - en fejring af natur og lys

Hvornår er det Luciadag?

Luciadag er den 13. December hvert år - datoen, hvor den italienske helgeninde - Sankta Lucia - blev henrettet af romerne i Italien i år 304.

I den gamle julianske kalender, som man brugte dengang, var den 13. December desuden årets korteste dag, altså vintersolhverv. Det forklarer måske også, hvorfor en så stor del af Luciafejringen er masser af stearinlys!

Den første moderne Luciafejring fandt sted i Stockholm, Sverige, i år 1890. Idéen var, at det skulle være en folkelig tradition, og det blev det ganske rigtigt, da man fra slutningen af 1920’erne begyndte at fejre Luciadag hvert år i Sverige. 

I Danmark var det første Lucia-optog på Th. Langs-skolerne i Silkeborg i 1943. Sidenhen er det blevet tradition på forskellige skoler og institutioner som en del af julefejringen.
Fejringen, som de fleste af os kender i dag med hvide kjoler, svenske lussekatter (safranboller) og stearinlys, begyndte at blive populær i 1950’erne.

Hvilke lande fejrer Luciadag?

Nogle af de lande, som fejrer Luciadag er:

• Danmark
• Sverige
• Finland
• Norge
• Island
• Estland
• Letland
• Lithauen

Traditionen stammer fra Sverige, hvor man har fejret en version af Luciadag siden 1600-1700-tallet. Finland adopterede traditionen i slutningen af 1800-tallet, og i Norge og Danmark tog man fejringen til sig under Anden Verdenskrig i 1940’erne. Efter Sovjetunionens fald fulgte de baltiske lande med på traditionen og begyndte at fejre Luciadag.

Der findes også andre slags fejringer af Luciadag i Italien, Malta og Spanien hvor Lucia er en skytshelgen. Den caribiske ø Saint Lucia har endda sin nationaldag på Luciadag.

Luciadagens forbindelse til lys og natur

Selv i den moderne kalender finder Luciadag sted i den absolut mørkeste del af året. Navnet Lucia kommer af det latinske ord "lux", som betyder lys. For mange nordboere er denne dag en fin påmindelse om, at lyset snart begynder at vende tilbage, og at skovene og naturen inden længe igen vil blomstre.

Det er godt for både os mennesker og for skoven. Når dagene igen bliver længere, begynder dyrene at vågne op fra deres dvale, blomsterne spirer op gennem laget af tørre, visne blade, og de grønne knopper begynder at springe ud fra træernes grene.

Lys er på mange måder kilden til liv i skovene. Det spiller en vigtig rolle i fotosynteseprocessen, hvor planter bruger sollys, vand og kuldioxid til at skabe energi i form af sukker. Disse sukkerstoffer transporteres gennem hele planten, så dens celler kan dele sig, og hele planten vokser sig større.

Dyrene følger også lysets og mørkets mønstre i løbet af året. Fugle og andre dyr bruger nemlig mængden af dagslys til at planlægge redebygning, reproduktion, madindsamling og vinterdvale. Det kaldes “fotoperiodisme”.

Den moderne Luciadag

Men hvorfor begyndte vi at fejre Luciadag i Norden? Oprindelsen af dagen er en blanding af folketro, legender og historie. Årets korteste dag blev førhen ofte forbundet med mørke, overnaturlige kræfter, og folk gjorde deres bedste for at holde dem væk. Derfor ville mange holde gilder for at holde sig vågne igennem den lange nat.

I begyndelsen af fejringen af Luciadag rejste unge mennesker fra gård til gård, bankede på dørene og sang, for derefter at blive belønnet med mad og alkohol. Kirken overtog dele af traditionen og ændrede den, f.eks. ved at fjerne alkoholen. Fejringen, som vi kender den i dag, er derfor en blanding af mange forskellige traditioner!

Lucia-optoget

Luciadag fejres på forskellig vis fra land til land, men mange steder er det en national tradition, især er udbredt i skoler, børnehaver og på plejehjem.

Et typisk luciaoptog består af en luciabrud og et følgende optog af drenge og piger iklædt hvide kjoler. Luciabruden har en krone på hovedet med tændte lys. Traditionelt set brugte man ægte stearinlys, men det er mere udbredt at bruge elektriske lys i dag - for sikkerhedens skyld.

Alle i optoget bærer tændte stearinlys i hænderne, og i kor synger sange. I Danmark synges oftest Santa Lucia (Nu bæres lyset frem) og Mary’s Boy Child.

Bevar Europas natur med EcoTree

Når vi nu skal til at fejre, at lyset snart vender tilbage, skal vi så ikke også give naturen en hånd med at vokse sig endnu større? EcoTree plejer bæredygtige skove fyldt med træer, der ejes af folk som dig. Vi gennemfører også vigtige biodiversitetsprojekter for at bevare og støtte det lokale dyreliv.

Køb træer

Et bæredygtigt træ i en EcoTree-skov er et kulstoflager, der gør en forskel i kampen mod klimaforandringer. Vi ejer selve skoven, men du ejer træerne. Find dit yndlingstræ i vores TræShop.

Besøg vores TræShop

Støt et biodiversitetsprojekt

Tabet af biodiversitet er en af de største miljømæssige udfordringer, vi står overfor. Vi laver projekter med fokus på områder som bier, vådområder og krybdyr. Folk som dig kan blive involveret og gøre en vigtig indsats for fremtiden. 

Udforsk vores biodiversitetsprojekter