Hvorfor sætter vi redekasser op i skovene?

Det er måske lidt mærkværdigt, hvorfor vi sætter fuglekasser op i nogle af vores skove. Fugle er jo eksperter i selv at bygge reder. Men nogle gange skal vi give dem en hjælpende hånd. 

Hvorfor vi sætter redekasser op 

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der er redekasser i skove? Svaret kan overraske en del mennesker, men det er fordi, en redekasse faktisk hjælper fuglene.

I løbet af de sidste 30 år i Frankrig, er der forsvundet en tredjedel af alle fugle. Det betyder, at ca. 275 fuglearter er truet af udryddelse, og 32% af alle ynglefugle er i fare. Den søde skovspurv, som vi kender fra parker og haver er f.eks. ved at forsvinde fra vesteuropa.

Dette er grundet en kombination af:

- brugen af pesticider og neonikotinoid 
- global opvarmning
- ødelæggelse af fuglenes levesteder

Nogle af EcoTrees skove er først for nylig blevet overtaget og genetableret, hvilket betyder, at træerne ikke er store nok til, at fuglene selv kan bygge reder i dem. Vi ved, at vi burde have spætter i vores Gioux- og Palotas skoven, men hvor det ikke er tilfældet. 

Derfor sætter vi redekasser op - for at beskytte truet fuglearter og give dem bedre muligheder for at yngle. Vores redekasser bliver sat op på ældre træer, og forhåbentligt vil fuglene flytte ind og berige skoven. 

Hvilke fuglekasser sætter vi op? 

Vores fuglehuse og redekasser er små og passer til forskellige slags fugle. Før vi udvælger, hvilke kasser, vi vil sætte op, studerer vores skoveksperter skovene og lokalområdet. Der er to ting, som vi altid skal have styr på; og det er vindens retning og solens position. Fugle er, ligesom os mennesker, lidt kræsne med, hvor de gerne vil bo. Det skal helst være højt oppe for at undgå rovdyr, og væk fra direkte sol og vind.  

Nu hvor vi snakker om det, skal vi så ikke tage dig igennem vores forskellige fuglehuse?

Redekasser til rødhalsen

Rødhalsen, også kendt som rødkælken, er en lille spurvefugl der elsker at spise insekter og dyr såsom snegle, orme og edderkopper. De kan godt blive forvekslet med bogfinken og tornirisken. Rødhalsen finder føde i skovbunden og spiser gerne lidt bær, når det bliver vinter. De bor alene, og de kan bedst lide reder i hule træer, langt oppe og godt skjult. Derfor placere vi redekasser der, hvor rødhalsen bedst kan lide det.

Redekasser til perle- og spurveuglen

Perleuglen og spurveuglen er små rovfugle, der begge tilhører De egentlige ugler også kaldet Strigidae. De egentlige ugler er en familie af ugler fordelt på 210 arter. 

Spurveuglen er den mindste ugle i europa og bor hovedsageligt i nåleskove. Den bygger ofte reder tæt på moser og vådområder. Som andre ugler, er den meget aktiv ved daggry og solnedgang. Men den kan også spottes i løbet af dagen, hvor den er på jagt efter små mus. Den kan også godt lide at spise fisk, insekter, firben, flagermus og små fugle f.eks. tyranfluesnappere og drosler.

Perleuglen opholder sig ofte i granskove, men kan også ses i områder med fyrretræer, birk og ask. Den bor ofte i unge træer, og kan især godt lide redekasser og spætters aflagte huler. Perleuglen er truet, da mange af dens levesteder bliver fjernet. Derfor sætter vi uglekasser op i vores skove, så perleuglen kan genetablere sig i rolige og fredelige skove.

Redekasser til spætter

Spætter kommer i alle slags størrelser og falder hurtigt til i skovene. De kan være så lille som en spurv og stor som en krage. Den store flagspættes fjer er sort og hvid med rødt nederst på maven. Den elsker at bo højt oppe i gamle træer, hvor den kan hugge en hule. Dette har vi med i overvejelserne, når vi udvælger, hvilke træer vi opsætter redekasser til spætter i.

Redekasser til mejser

I Gioux og Palotas skoven har vi opsat redekasser til blåmejse, musvit og topmejse. 

Musvitten er den største af de tre fugle. Den kan lide løvskov, især egetræer og den har ikke noget problem med at have naboer. Når den skal lægge æg, vil den helst gøre det i en hule, hvorfor den også er stor fan af redekasser. 

Blåmejsen har samme præferencer som musvitten. Begge fuglearter er meget sociale, og de kan godt lide at finde føde og redesteder sammen med andre fugle. 

Topmejsen er en ynglefugl der godt kan lide at bo i nåleskove, hvorfor vi sætter redekasser op i vores unge skov til denne fugleart.

Redekasser til spætmejsen

Vi elsker spætmejsen, og den elsker os (håber vi)! Den kan godt lide løvskove med gamle egetræer. Den er lynhurtigt og flyver rundt fra træ til træ, og sammen med andre mejser spiser den larver og insekter. Denne mejse kan også godt lide huler, og er derfor mere end glad for at bosætte sig i redekasser. 

Redekasser til flagermus

Flagermus er verdens eneste flyvende pattedyr. Hvilke er rimelig sejt! De har et lidt dårligt ry og er derfor også truet flere steder. Men flagermusen spiller en væsentlig rolle for biodiversiteten, så derfor skal vi passe på dem. Den gode nyhed er, at de elsker at yngle i redekasser, så derfor har vi sat mange af dem op i vores skove.

Men hvor får vi redekasserne fra? 

Hvis du har læst helt her til, så er du nok også interesseret i at vide, hvor vi får vores redekasser fra. I Frankrig bliver de lavet af Ligue pour la Protection des Oiseaux (LPO) – the Bird Protection League. Denne organisation har observeret og beskytte fugle i Frankrig i over 100 år. 

Fuglene i vores skove er vitale, og derfor har vi også brugt tid på at sætte redekasser op. Vores skovteam er specialister, og de er med til at sikre, at fuglene i vores skove har de bedste muligheder for at yngle.