Hvad er vådområder og hvorfor har vores planet brug for dem?

Vidste du, at vådområder har deres helt egen dag? International Wetlands Day falder den 2. februar, så vi markerer denne dag ved at se på, hvad vådområder er, hvorfor de er så vigtige, og hvad vi kan gøre for at øge antallet af dem.

Hvad er definitionen på et vådområde?

Vådområder er økosystemer, hvor vand dækker jorden permanent eller i perioder – det gælder for eksempel marsk, moser og sumpe. De er livsvigtige for planeten, fordi de fungerer som naturlige kulstofdepoter, forebygger oversvømmelser og understøtter 40 % af verdens biodiversitet.

Ramsar-konventionens officielle definition på et vådområde er:

"Områder med marsk, mose, tørveose eller vand, hvad enten de er naturlige eller kunstige, permanente eller midlertidige, med vand, der er stillestående eller strømmende, fersk, brak eller salt, herunder områder med havvand, hvor dybden ved lavvande ikke overstiger seks meter." (Ramsar, 1971)

Et vådområde er altså et stykke land, der er dækket af vand enten permanent eller i bestemte sæsoner. Vandet i vådområder stammer fra nedbør, grundvand eller nærliggende vandløb og søer. De fleste vådområder er enten oversvømmede eller forbliver konstant fugtige.

5 hurtige fakta om vådområder

Hvis du kun har et minut, får du her forklaringen på, hvorfor vådområder betragtes som vores naturverdens "superhelte":

1. Selvom vådområder kun dækker 6 % af jordens landareal, er de hjemsted for 40 % af alle plante- og dyrearter.
2. Tørvemoser, som også kaldes lavbundsjorde (en type vådområde) lagrer dobbelt så meget CO2 som alle verdens skove tilsammen, hvilket gør dem livsvigtige i kampen mod klimaforandringer.
3. Vådområder fungerer som naturens nyrer; de filtrerer forurenende stoffer, sedimenter og giftstoffer ud af vandet, før det når vores have og grundvand.
4. Vådområder forsvinder tre gange hurtigere end skove. Siden 1970 har vi mistet 35 % af verdens tilbageværende vådområder.
5. Kystnære vådområder, såsom mangrover og saltmarsk, sparer hvert år samfundet for over $620 millioner i ejendomsskader ved at fungere som naturlige buffere mod stormfloder og oversvømmelser.

Hvilke forskellige typer vådområder findes der? 

Selvom alle vådområder er defineret ved tilstedeværelsen af vand, er de langt fra ens. Afhængigt af jordbund, klima og vandkilde inddeles de generelt i tre primære kategorier. At forstå disse forskelle er nøglen til at forstå, hvordan de beskytter vores miljø.

1. Tørvearealer: Jordens naturlige fryser

Tørvearealer (peatlands) er også kendt som lavbundsjord og er en specifik type vådområde, hvor jorden består af tørv – et tykt lag af delvist nedbrudt organisk materiale. Fordi disse områder er mættet med vand, kan ilt ikke nå jorden, hvilket forhindrer planter i at rådne helt og derved "fastfryser" deres CO2 i jorden.

• Undertyper: Denne kategori omfatter både højmoser (regnvandsfodrede og sure) og kær/lavmoser (grundvandsfodrede og næringsrige).
• Særligt kendetegn: De dækker kun 3 % af jordens landareal, men lagrer dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove tilsammen.
• Fordel: Beskyttelse af tørvearealer er den mest effektive måde at forhindre massive "CO2-bomber" i at slippe ud i atmosfæren.

2. Marsk og rørsump: Vandets græsmarker

Dette er den mest almindelige form for vådområde. De er ofte eller konstant oversvømmede og er kendetegnet ved bløde planter (urteagtig vegetation), der vokser op over vandoverfladen.

• Typisk vegetation: Tagrør, græsser og halvgræsser.
• Vandkilde: Primært overfladevand (floder eller søer).
• Fordel: De fungerer som en massiv naturlig svamp, der absorberer overskydende vand under kraftig regn og dermed forebygger oversvømmelser længere nede i vandløbssystemet.

3. Sump: De oversvømmede skove

I modsætning til marsk er sumpe defineret ved deres træagtige planter. De findes ofte i lavtliggende områder nær store floder eller kystregioner, hvor vandet bevæger sig meget langsomt.

• Typisk vegetation: Træer (som cypresser eller mangrover) og buske.
• Vandkilde: Oversvømmelsesarealer og højtstående grundvand.
• Fordel: Sumpe er hotspots for biodiversitet. Især mangrovesumpe er afgørende for at beskytte kystlinjer mod erosion og stormfloder.

Hvordan beskytter vådområder vores natur? 

Vådområder er ikke bare fugtige pletter i landskabet; de er komplekse maskinrum, der holder vores natur i balance. Her er de vigtigste grunde til, at de er uundværlige:

Naturens eget renseanlæg og biodiversitets-hotspot

Vådområder fungerer som naturlige vandfiltre, der effektivt opfanger forurenende stoffer som fosfor og tungmetaller, før de når vores drikkevand og have. Samtidig er de hjemsted for et overvældende antal arter.

Ifølge Wildfowl & Wetlands Trust (WWT) er hele 40 % af verdens planter og dyr direkte afhængige af vådområder. Desværre har det store konsekvenser, når disse områder forsvinder; i dag er 25 % af alle arter knyttet til vådområder i fare for at uddø.

Et skjold mod ekstremt vejr

I en tid med flere klimaforandringer fungerer vådområder som et levende skjold. Ved kraftig regn fungerer de som en svamp, der lader vandet synke ned i jorden, hvilket mindsker risikoen for ødelæggende oversvømmelser. Omvendt er de guld værd i tørkeperioder, da de holder på vandet og sikrer fugt til det omkringliggende landskab.

Verdens mest effektive CO2-lager

Vådområder er blandt verdens absolut bedste til at lagre CO2. Ved at indfange og binde kuldioxid fra atmosfæren spiller de en hovedrolle i at bremse den globale opvarmning. Ligningen er derfor helt enkel: Færre vådområder betyder mere skade på planeten.

Plads til mennesket og friluftslivet

Udover de miljømæssige fordele spiller vådområderne en stor social rolle. De er unikke fristeder for os mennesker, hvor vi kan dyrke fiskeri, fuglekiggeri og andre udendørs aktiviteter. I takt med at uberørt natur bliver en mangelvare, bliver disse områder kun vigtigere for vores mentale sundhed og turisme.

Hvad truer vores vådområder? 

Vådområder findes ofte klos op ad landbrug, skovbrug og byområder. Det betyder, at deres overlevelse afhænger fuldstændigt af, hvordan vi forvalter det omkringliggende land. Desværre opstår de største trusler, når den menneskelige aktivitet ikke er bæredygtig:

• Dræning og opdyrkning: En af de største historiske syndere er dræning og gravning for at skabe plads til traditionelt landbrug. Når vandet ledes væk, dør økosystemet.
• Forurening: Udledning af næringsstoffer og kemikalier fra industri og landbrug kvæler livet i vandet.
• Invasive arter og klimaforandringer: Stigende temperaturer og fremmede arter, der udkonkurrerer den naturlige flora og fauna, presser de i forvejen sårbare områder.

En dyster statistik: Tiden er knap

Vi har taget vores vådområder for givet alt for længe, og tallene taler deres eget tydelige sprog. Ifølge WWT er 35 % af verdens vådområder forsvundet siden 1970. Det betyder, at de forsvinder med en hastighed, der kræver øjeblikkelig handling.

Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det en aktiv indsats for at genoprette de ødelagte områder og beskytte de få, vi har tilbage. Tiden til handling er nu.

Kan vi skabe nye vådområder?

Ja, det er heldigvis muligt både at genoprette ødelagte vådområder og skabe helt nye. Over hele verden vinder idéen frem, og i mange lande findes der i dag økonomiske støtteordninger til jordejere, der ønsker at omdanne landbrugsjord til vild natur.

Bevaringsprojekter spiller en afgørende rolle i at beskytte og genopbygge disse betydningsfulde naturområder, så de igen kan fungere som hjemsted for sjældne arter og som effektive CO2-lagre.

Støt et biodiversitetsprojekt for vådområder

Biodiversitet er en grundsten i alt, hvad vi laver, så du kan naturligvis også yde et bidrag til konkrete projekter, der blandt andet støtter genoprettelsen af vådområder. Vi kvitterer med en årlig aktivitetsrapport, så du kan blive klogere på alle de fremskridt vi laver, som følge af din støtte.

Her er tre projekter du kan støtte: 

• Bevarelse af vådområde i Thisted,
• Genoprettelse af vådområde i Nysum, mellem Randers og Hobroo,
• Bevarelse af skovsøer i Pézarches i udkanten af Paris.