Hvordan fungerer det?

Hvem er EcoTree?

EcoTree, der er grundlagt i Frankrig i 2016, er en virksomhed, der driver bæredygtigt skovbrug i europæiske skove. I dag har EcoTree kontorer i både Paris, Brest og København.Læs mere om os

Vores mål er at gøre det helt almindeligt og tilgængeligt at eje et træ. På den måde kan vi skabe en bæredygtig og sund udvikling af de europæiske skove.

Sådan fungerer det

EcoTree’s virksomhedsmodel bygger på en gammel fransk lovgivning om landbrug, der blev grundlagt i 1855. Lovgivningen blev skabt, fordi de franske vinbønder så et behov for at kunne sælge vinranker, uden at sælge det jord, som vinen stod på. Dette gjorde det muligt for flere bønder at dyrke vin - og tjene penge på det.

Vive la France!

Netop dette princip har vi taget til os i EcoTree. Vi ønsker at skabe skove, som alle kan eje en del af, til en overskuelig pris. Vi ejer jorden, og du ejer træet. Alle indtægter, som træet genererer, er dine.

"Som træejer hos EcoTree er du ikke bare ejer af et træ. Du er en del af et fællesskab."

Erwan Le Méné - Direktør

Hvordan er EcoTree opbygget?

EcoTree demokratiserer og digitaliserer skovdrift. Vi gør det muligt for alle at eje et træ gennem vores platform. Vores skovgruppe (eller en grundejer) ejer jorden, og gør det muligt for dig at eje træet, som står på den.

Spørgsmål, du måske har lyst til at stille

Vi er registreret ved det franske finanstilsyn, AMF med gensidig anerkendelse af det danske finanstilsyn. Desuden er vores skove certificerede af eksterne skoveksperter. For at sikre fuld integritet, har vi søsat et etisk råd, der består af en række kyndige mennesker med forskellige baggrunde. Du kan læse mere om EcoTree's etiske råd her.
Du kender det selv fra din hverdag - hvis du ejer eller er investeret i noget, har du større incitament til at passe på det. Dette gør sig også gældende for naturen. Et træejerskab er dog ikke kun vigtigt, fordi det lærer dig om vigtigheden af at passe på verdens skove. Det er også en forsikring om, at dit klimabidrag gør en reel forskel. På din EcoTree-konto kan du følge dit træ og se dets stigende CO2-absorbering og økonomiske værdi. Træet er dit, indtil det skal fældes, eller du vælger at give det væk.
EcoTree benytter en bæredygtig skovdriftmetode, der er kendt som “naturnær skovdrift”. Målet med dette er at skabe de bedste betingelser for biodiversiteten og dyrene i skoven, samtidig med at træerne trives. Vi bruger ingen kemikalier i vores skove og laver løbende projekter for at støtte biodiversiteten. Dette kan fx være genopbygning af et vådområde eller etablering af bistader. Vores skovbrug er certificeret, og vi bliver løbende kontrolleret af tredjeparts skoveksperter (Expert Forestiers de France). På grund af vores bæredygtige skovbrug, er vores træer af meget høj kvalitet, og vi kan derfor sikre, at stammerne kan bruges til fx møbler og byggematerialer.
EcoTree er baseret på en model, som gør det muligt for dig at købe et træ samt vedligeholdelsen af det. Du sikrer dig derfor, at der bliver passet godt på træet.
Det forventede økonomiske afkast på træerne afspejler træernes egen vækst - nemlig 2% årligt. Denne udregning er godkendt af det franske finanstilsyn (AMF). Et træ vokser derfor i værdi helt indtil dets livscyklus er forbi. På dette tidspunkt bliver træet fældet og solgt som råmateriale, som både kan benyttes til byggematerialer, møbler osv. Hele indtægten fra fældning og salg går til ejeren af træet, nemlig dig.
EcoTree er en fuldt integreret bæredygtig skovbrugsvirksomhed. Vi ejer jord (eller opretter et kontraktforhold med tredjeparts grundejere), forvalter skove og bestyrer en platform, hvor vores kunder kan købe træer og blive træejere. Dette giver os mulighed for at sikre et højt niveau af kontrol og kvalitet af vores aktiviteter. Vi tilbyder fuld gennemsigtighed af vores aktiviteter til vores kunder, bl.a. ved hjælp af geolokalisering af træerne, kort over skovene, nyheder, drone-videoer, skovforvaltningsrapporter og meget mere, så du kan følge væksten og forvaltningen af dine træer.
Det kan virke ulogisk at fælde træer, når formålet er at styrke verdens skove. Dog kan vi forsikre om, at vi først fælder træerne, når det biologisk giver mening. Vores skovfoged udvælger kun de træer, der er klar til at blive fældet, og derfor sker det kun enkeltvis - og aldrig som en massefældning. Træerne bliver fældet, når de har opnået deres modenhed, så der kan gøres plads til nye, unge træer. Unge og voksende træer suger mere CO2 end gamle træer, så det giver mening at fælde et træ, når dets CO2-kurve knækker. I visse tilfælde bliver træer fældet for biodiversitetens skyld, og fordi det er til skovens og dyrenes bedste. Vores naturnære skovdrift sikrer, at skovene trives, og derfor blander vi os kun i naturens balance, når det er nødvendigt.

Vi har skabt en regel om, at vi skal plante tre træer, hver gang vi fælder ét, og den regel bliver overholdt. Vil du vide mere om vores bæredygtige skovbrug?Tjek vores blog ud, der fortæller dig mere.

Har du andre spørgsmål?

Kontakt os

Risici og forbehold

Risici & Forklaring
Risici
Forklaring
Totalt kapitaltab
Som ved alle investeringer, er der en risiko for kapitaltab ved træinvesteringer. Det vil vi ikke lægge skjul på.
Konkurs
Hvis EcoTree ophører med at eksistere, vil tingene unægteligt blive mere komplicerede. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at du forbliver ejer af dine træer, uanset hvilken økonomisk situation EcoTree måtte befinde sig i, og du beholder alle dine rettigheder over dem (inklusiv de økonomiske). <br> Når det er sagt, har vi absolut ingen intentioner om at lukke. EcoTrees forretning er yderst sund, og vi har mange gode mennesker til at støtte vores forretning.
Mangel på likviditeter
Plantning og træejerskab er en langsigtet investering. Vi fælder træerne, når de er modne, hvilket oftest vil være efter mange årtier.
Inflation
Der kan være risiko for fald af værdi, hvis prisen på træ falder. Dog kan der lige såvel ske en værdistigning, hvis prisen stiger.
Prisen på træet
Prisen på træ vil måske stige eller falde i fremtiden. Anskuer man træets pris historisk, har der været en stødt stigning i træets pris. Siden 2004 har den årlige stigning været 2%. Træ er et yderst bæredygtigt råmateriale. Det er fremtidens materiale!
Naturkatastrofer
Det er vanskeligt at forudse og forhindre naturkatastrofer, selv med en bæredygtig skovforvaltningsplan på plads. Alle vores skove er forsikrede.
Skat
I øjeblikket er der ingen skat på kapitalgevinster fra udbyttet af fældningen af dine træer. Imidlertid kan skatteregler ændre sig og kan gælde retroaktivt. Tal eventuelt med en finansiel rådgiver. Vi vil informere vores kunder, hvis sådanne ændringer finder sted. For vores ikke-franske kunder anbefaler vi, at du tjekker skattereglerne i dit land.

Hvis du vil vide mere om EcoTree, er du mere end velkommen til at læse vores virksomhedsinformationer eller besøge vores FAQ